Antimobbestrategi Sct. Mariæ Skole
Mobning er helt uforenelig med skolens værdigrundlag, menneskesyn og hele virke, og skolen kan derfor ikke acceptere/tolerere mobning i nogen form.
Alle på skolen skal opleve et fællesskab, der beskytter mod mobning og alle former for krænkelser.
Mobning er helt og aldeles uacceptabelt, og arbejdet med mobning kræver en bevidst og vedvarende aktiv indsats på alle niveauer: Fra den enkelte lærer og elevs målrettede arbejde i egen klasse, over positiv inddragelse af forældre og godt samarbejde i og på tværs af klasser og årgange til en højt prioriteret systematisk indsats fra skoleledelsen.
Vi er på Sct. Mariæ Skole bl.a. inspireret af mobbeforsker, lektor ved DPU, Helle Rabøl Hansens definition af mobning som en hierarkisk opbygget udstødelseskultur, hvis funktion er primært negativ.
Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person er ”tvunget” til at være.
Mobning er videre kendetegnet ved, at magtforholdet er absolut asymmetrisk, og mobningen opleves ofte som en ensidig aggressiv handling – et overgreb.
Der er med andre ord tale om et fænomen, som opstår, når bestemte faktorer er til stede, og som enten kan hæmmes eller fremmes af disse.
Mobning har sine helt særegne mønstre og strukturer, og kan ikke forklares alene med at være en negativ handling.
Mobning kræver en helt særlig kemi af vækstbetingelser, og der findes derfor klasser med mobning og klasser uden mobning.
Mobbeklasser vil typisk være præget af lav tolerancekultur, hvilket betyder, at normen for, hvad der er adfærd og livsstil, er meget snæver.
Den lave tolerance skaber en gennemført negativ magtstruktur præget af klare over – og underordnelsesforhold.
Konkret er der tale om mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden ved fx:
– at latterliggøre
– at udstille en anden negativt
– at sprede skadelige rygter
– flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
– bevidst at ignorere den anden person
– at true den anden
– at tage eller ødelægge den andens ting
– at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil
Mobning kan således indkredses ved følgende kendetegn:
· Kun negative aspekter.
· Ikke almenmenneskeligt.
· Opstår i miljøer præget af lav tolerance.
· Sjældent præget af direkte konflikt mellem dem, der mobber, og den der mobbes.
· Gruppen markerer, at de ikke har noget til fælles med den, der mobbes.
· Opstår i ufrivillige fællesskaber.
· Mobning kan og bør forebygges.
· Absolut asymmetri
· Er et overgreb inden for en bestemt magtstruktur i gruppen.
Antimobning vil derfor typisk kræve en særlig gruppeproces, hvor der skal tages beslutninger om acceptabel ikke acceptabel adfærd.
For Sct. Mariæ Skole vil det være helt essentielt at etablere og fastholde et skolemiljø, der giver mobning dårlige vækstbetingelser. Dette miljø er bl.a. kendetegnet ved mangfoldighed og gensidig respekt for – og anerkendelse af den enkelte.
For at fastholde og udvikle dette miljø på skolen er det vigtigt at inddrage alle aktører: Ledelsen, de fagprofessionelle, eleverne og skolefamilierne i arbejdet med trivslen på skolen. Der skal således kontinuerligt arbejdes med samarbejdsregler og samværsformer i klassen/på skolen og i alle skolens fora. (Klassen, pædagogisk råd, elevråd, forældreråd skolebestyrelse mv.)
Den gode trivsel skal være en hjertesag for alle på skolen!
Et omdrejningspunkt for trivsel generelt er at have særlig fokus på kommunikationen, så aktørerne lærer:
– at lytte til den andens udsagn og prøver at forstå den andens reaktion.
– at kende forskel på diskussion og dialog.
– at kunne bruge sproget som et middel til konfliktløsning ved at forstå den anden og samtidig udtrykke egne interesser og behov.
Dialogen er kendetegnet ved, at formålet er at blive inspireret og at forstå den anden.
Metoden er at lytte, at forklare sig, at være sig selv.
Rammen er en gensidig læreproces.
Resultatet er gensidig forståelse, to vindere. Vi rummer forskellene.
Som nævnt handler forebyggelse af mobning overordnet om at skabe en rummelig skolekultur og et godt undervisningsmiljø på skolen med særligt fokus på det psykiske undervisningsmiljø – primært hvordan eleverne trives socialt i hverdagen.
Den forebyggende indsats består i at arbejde med skolekulturen gennem:
– En fælles og vedvarende debat om hvad et godt undervisningsmiljø er, og hvad mobning er.
– At have en fælles holdning til at møde konflikter åbent og løse konflikter konstruktivt.
– At fokusere på elevernes ressourcer frem for mangler.
På klasseniveau kan en forebyggende indsats fokusere på:
– Hvilken klasse vil vi gerne være?
– Hvordan skal det være at komme i klassen hver dag?
– Hvilke regler er der for samvær og omgangstone?
– Hvordan sikrer vi, at alle er en del af fællesskabet?
– Hvordan kan vi bedst drage omsorg for hinanden?
– Hvordan siger vi til og fra, og hvordan modtager vi et afslag?
– Hvordan løser vi konflikter konstruktivt?
– Hvordan fokuserer vi på hinandens ressourcer frem for svagheder?
– Hvilke gensidige forventninger har vi til hinanden? (Elev/elev og elev/lærer)
– Hvad gør vi, hvis nogen mobber?
I tilfælde af mobning kontaktes typisk klasselærer, leder af skolens fritidsordning eller skoleledelsen.
Handleplan udarbejdes. (Forældre, elev/elever, pædagogisk personale involveres.)
Der arbejdes på såvel klasseniveau som individniveau for at finde årsagsforklaringer.
Det er vigtigt med et højt informationsniveau til alle berørte parter.
Såfremt mobningen viser sig at være af særlig grov karakter eller væsentligt overskride skolens værdisæt, kan midlertidig/permanent bortvisning af mobberen komme på tale jf. udleveret forventningspapir.
Det er som nævnt hensigten, at ovennævnte antimobbestrategi løbende gøres til genstand for revision/videreudvikling i alle skolens fora.
Kilder:
Helle Rabøl Hansen, (Mobbeforsker, lektor DPU)
Diverse materialer fra DCUM. (Dansk Center for Undervisningsmiljø)