Bigband indtager Blå Festival

Torsdag den 17. august kl. 12:30 var der mennesketomt på Gammeltorv. Men med en stor hvid trailers indtog, varsledes en forandring. klokken 13:00 strømmede uniformklædte børn til, og der blev opstillet instrumenter og nodestativer. kl. 14:00 begyndte de dejligste blå toner fra diverse saxofoner, trækbasuner, trompeter, trommer, klaver, og en meget velspillende elguitar. Det var naturligvis Sct. Mariæ Skoles Bigband, der fik støvet instrumenterne af, da de indtog jazzscenen på Blå Festival. Nicholai Andersen skulle for første gang alene dirigere de 28 veloplagte elever. Tidligere bigbandleder Gert Nørgaard var dog med på et afbud på basklaver.

Eleverne tiltrak hurtigt mange mennesker. Publikum bestod af lige dele forældre og tilfældigt forbipasserende, var meget begejstrede og klappede ivrigt efter hvert nummer. Det blev til to sæt a 45 minutters glad musik og meget begejstrede festivaldeltagere #blåfestival.